valget vandt de borgerlige med 13 mandaters forspring til oppositionen. Muhammed-effekten har udvidet denne afstand til et uhørt stort svælg på 25 mandater. Dansk Folkepartis fremgang er ikke mindst bemærkelsesværdig i lyset af de angreb på tonen i den udlændingepolitiske debat, som for kort tid siden blev fremført af forfattere, præster, forhenværende ambassadører og forhenværende udenrigsministre. Disse angreb rettede sig i betydelig grad mod Dansk Folkepartis indflydelse. Men nu stormer partiet altså frem. En markant understregning af, hvor meget den elite, som stod bag fortidens udlændingepolitik, har tabt autoritet i befolkningen. Dette tab af autoritet og prestige er nok mest udpræget personificeret af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen